11.02.2014

Den dystre sandhed bag det Skandinaviske mirakel.

TV i Danmark er noget ragelse, Finske mænd kan lide en drink - og Sverige er ikke ligefrem en model for demokrati. Hvorfor, spørger en ekspert, tror alle, at Norden er et rent utopia?

I de senere år har Verden været trælbundet af alt, hvad der var Nordisk, og så må vi selvfølgelig tilføje Island og Finland til Vikingenationerne Danmark, Norge og Sverige.

"Det søde danske liv: København: Cool, kreativ, sorgløs," sagde ”National Geographic” dumt.

"De Nordiske lande: Den næste supermodel", dundrede ”The Econimist”.

"København er virkelig vidunderlig af så mange grunde," udbrød ”The Guardian”.

Om det er Danmarks lykkefølelse, dens restauranter eller TV-dramaer; Sveriges ligestilling, krimier og detailgiganter; Finske skoler; Norges olierigdom og mærkelige sange om ræve; eller Islands spring tilbage fra den økonomiske afgrund, har vi en umættelig appetit på positive Nordisk nyhedshistorier. Efter årtiers drømme om livet blandt oliventræer og vinmarker, projicerer vi Briter i dag af en eller anden grund vort behov for eksistensen af et jordisk paradis nordpå.

Jeg har gennem årene bidraget til de ubarmhjertige trykte kolonner om vidunderne i Skandinavien, men nu siger jeg: Nok! Nu er det nok! Nok med at rode efter mad til middagen. Nok med det upraktiske minimalistiske interiør. Nok med de misundelige rapporter om afskaffelse af kønsspecifikke stedord. Nok af at forgude alt det, der er strikket, skægget, rugbrøds-baseret eller af lakrids.

Det er på tide at rette op på ubalancen, og kaste lidt lys over denne mur. Lad os tage Danskerne f.eks. Det er sandt, at de hævder at være det lykkeligste folk i Verden, men hvorfor er der ingen omtale af, at de kun overgåes af Island, når det drejer sig om forbruget af anti-depressiva?

Og Sverige? Hvis det, som en overskrift i denne avis engang hævdede, er "det mest succesrige samfund, Verden nogensinde har set", hvorfor er der så ikke flere, der drømmer om "et lille sted" i Umeå?

Jeg har faktisk boet i Danmark i omkring ti år, fordi min kone arbejder der (og hun er Dansker). Livet der er temmelig komfortabelt, mere for oprindelige familier end for indvandrere eller ambitiøse stræbere (søg "Janteloven" på Google for mere om dette), men som med alle de Nordiske nationer, er de stort set fri for væbnede konflikter, ekstrem fattigdom og naturkatastrofer.

Men lad os fjerne disse rosenrøde briller og tage et nærmere kig på genstanden for vor forgabelse...

http://www.theguardian.com/world/2014/jan/27/scandinavian-miracle-brutal-truth-denmark-norway-sweden