11.01.2014

Nekrolog: Sharon var handlingernes mand.

Både som general og politiker var Ariel Sharon frygtet af sine modstandere. Ingen vidste, hvad hans næste skridt ville bringe, og listen over dem, der har smagt hans overraskelser, er alenlang og bitter.

En israelsk kommentator skrev for nylig om det ironiske i, at Israels bedste læger i Sharons sidste dage kæmpede for at finde ud af det, millioner af personer gennem historien har spurgt sig selv om. Nemlig hvad der foregår i Sharons hoved.

Siden Ariel Sharon for første gang indskrev sig selv i Israels – og Mellemøstens – historie under Uafhængighedskrigen i 1948, har han altid holdt sine kort tæt til brystet. Et af de store politiske mysterier, som ingen analytikere helt har kunnet gennemskue, var, hvilken retning Sharon bevægede sig i som Israels premierminister, indtil han faldt i koma i begyndelsen af 2006.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/540540:Udland--Nekrolog--Sharon-var-handlingernes-mand